Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage seneste nyt om produkter, kommende begivenheder og hvad der sker i Finn Juhls univers.

Tilmeld
Projekter & referencer | Restaurant Palægade

Restaurant Palægade

Restaurant Palægade er beliggende i hjertet af det gamle København og folkene bag har en stor passion for at skabe nydelsesrige udgaver af det klassiske, danske smørrebrød, som serveres til frokost. Om aftenen ændres karakteren i køkkenet og restauranten sætter fokus på en sublim dansk og fransk oplevelse. Restauranten slog dørene op i 2016 og ses i dag som en hjørnesten i den københavnske frokostscene. I marts 2020 brændte lokalerne og Restaurant Palægade er sidenhen genopbygget. Den nyrenoverede restaurant er igen blevet fyldt med klassiske, håndplukkede møbler fra Finn Juhl.

Den luksuriøse, maskuline indretning og det afslappede miljø får dig til at føle, at de mennesker, der arbejder her, ved præcis, hvad de laver. Restauranten er indrettet med klassiske, håndplukkede møbler designet af Finn Juhl. Udvalget inkluderer Karmstolen, det klassiske Panelsystem og det farverige Cirkeltæppe. Restaurant Palægades ambitioner er store, og teamet satser på at være den bedste frokostrestaurant i København med fokus på smørrebrød.

Udforsk møblerne

Cirkeltæppet hos Restaurant Palægade

Finn Juhls Cirkeltæppe i farven ’Orange/grøn’ er benyttet som et dekorativt element, der hænger på væggen i Restaurant Palægade. For firmaet Vittrup Tæpper tegnede Finn Juhl i 1963 en række karakteristiske cirkulære mønstre, der leder tankerne hen på 60’ernes begyndende vildskab. Tæpperne produceres i to størrelser og kommer i fire forskellige farvekombinationer: ’grå/sort’. ’orange/grøn’, ’blå/navy’ og ’beige/natur’. Tæpperne er håndtuftede i eksklusivt, kraftigt loppet uld.

Udforsk
Cirkeltæppet i farven 'orange/grøn'.